Om stutteriet
Dyrlundgård er et lille fritidslandbrug, der ligger på Gl. Frederiksborgvej (lukket vej) i Helsinge og ejes af Torben Haugaard, der er direktør i HAUGAARD Consult HRD ApS.
Til stedet hører 10,4 tdl.
udlagt med græsfolde op til skoven Høbjerg Hegn, hvortil der er direkte adgang.
Det er en mangeårig drøm, der er gået i opfyldelse. Jeg er vokset op på en stor gård på Stevns (Haugaard) med mange dyr - også heste. Det har altid været et mål for mig, at etablere mit eget hestested. At det blev islandske heste, blev besluttet under en forretningsrejse til Island i 1995, hvor jeg for første gang red på en islandsk hest. Siden har jeg været i Island mange gange, dels for at købe heste, men også for at nyde det pragtfulde land med den storslåede natur og ikke mindst den islandske kultur på landet
Stutteriet har eksisteret i 10 år og har i alt 2 godkendte avlshingste og 7 avlshopper – heraf 3 i island.